Menu

Læs hvad Agnete og holdet skal lykkedes med for at hente 3 point i Køge

image
31. oktober 2020 kl. 22:35

Læs hvad Agnete og holdet skal lykkedes med for at hente 3 point i Køge

 

Hvad har i brugt landsholdspausen på?

Som hold har vi i noget af tiden været hjemsendt, men vi har hver for sig holdt fokus på næste kamp og
forberedt os på den.

Jeg har selv brugt landsholdspausen og hjemsendelsen på at se en masse fodbold, både landsholdskampe,
Champions League og egne kampe.

 

HB Køge har ikke tabt på eget græs, hvad forventer du af kampen?

Jeg forventer en svær kamp mod et hjemmehold med en masse selvtillid i bagagen.
Jeg tror dog, at det bliver en spændende kamp med en masse fight, da vi har en masse, vi vil ud at bevise.
Samtidigt er intet afgjort, og begge hold har kun 3 point op til nærmeste modstander, så pointene kan være afgørende.

 

Hvad skal I som hold lykkes med for at hente 3 point med hjem til Thy?

Vi skal lukke ned for det, de kommer med ved at holde vores interne aftaler.

Samtidigt skal vi turde at spille fodbold og sætte vores præg på kampen.

Det er ingen hemmelighed, at vi er et lidt amputeret hold, men det er vigtigt,
at vi holder spillet alsidigt og er omstillingsparate, hvis tingene ikke fungerer.

Uanset hvad bliver det vigtigste, at vi fighter alt, hvad vi kan.
Vi har helt sikkert noget at bevise, og det har vi tænkt os!