Menu

Thy pigerne tilbage på græs

image
24. maj 2020 kl. 16:21

Thy pigerne tilbage på græs

Efter to måneders pause, var det en folk glade piger der i mandags var tilbage på Lerpytters baner igen efter den ufrivillige Coronapause.

20 piger mødte ind til sprit og ny vaskede -og afsprittede bolde- på bane 1 og gensynsglæden var stor hos alle.

Træningen gik først og fremmest med at få godt humør og en masse boldberøringer
Det så heldigvis ud til at pigerne havde været flittige i de sidste mange ugers selvtræning.

Træner Torben Overgaard var også en glad mand efter træningen: ”Det er som at slippe kørne på græs igen med masser af glæde og smil”.

Men træneren var også hurtig til at sætte fokus på de kommende ugers træning: ”Det er ikke nogen hemmelighed at den ufrivillige pause kom rigtig skidt for os, for vi var hvor vi skulle være og 110% klar til den pokalsemifinale der ventede os.

I ugerne op til pausen vandt vi over FC Minsk, der spillede 1/8-dels finale i Champions League og fik en storsejr over AaB så vi havde ramt topformen.

Men nu må vi bruge de næste uger til at komme tilbage på samme niveau” slutter træneren inden han efter træningen sender de sidste spillere fra bane 1, uden omklædning eller social hygge, det tillader coronareglerne nemlig ikke endnu.